Rist dine egne kaffebønner!

At riste sine egne bønner er ligeså sjovt og nemt eller udfordrende og teknisk, som du selv ønsker at gøre det til. Du kan riste kaffebønner i din oven, benytte en stegepande eller sågar en elektrisk popkorn maskine. Eller du kan vælge at købe udstyr, der er beregnet til kafferistning. Lige meget hvilken metode du vælger at begive dig ud i, er du på den rette vej mod, at drikke meget bedre kaffe.

Step 1: Vælg en rister

Som fortalt i introduktionen er der mange måder, hvorpå man kan riste kaffebønner og i første step mod at riste dine egen bønner, skal du udvælge den rette metode for dig. Tag en beslutning om hvor mange bønner det er du ønsker at riste og hvor mange penge, du har lyst til at skyde i dette projekt.

Selvom både ovn og pande kan benyttes, er disse metoder en smule mere udfordrende i forhold til at få en jævn ristning. En elektronisk popkorn maskine er både et godt og billigt alternativ, til de lidt dyre ristemaskiner.

 

kafferistning

Step 2: Valg af bønner

Hvis man aldrig har ristet sine egne bønner kan dette virke en smule uoverskueligt. Søg hjælp i din lokale kaffebutik til hvilke grønne bønner der er et godt udgangspunkt, eller forsøg dig frem. Du kan finde mange typer af grønne bønner på nettet og bestille dem lige til din hoveddør.

Step 3: Ristningen

Der er forskellige stadier i det at riste bønner og disse stadier giver helt forskellige kaffeoplevelser. Disse stadier er listet herunder.

Gylden: I de første par minutter forbliver bønnerne grønne, men derefter får de en gullig farve og dufter en anelse af græs.

Dampet: Bønnerne begynder at dampe da deres vandindhold forsvinder.

Første sprække: Dampen begynder at dufte og kort efter vil du høre det først knæk. Nu begynder ristningen og de knitrende lyde betyder at sukkerarterne bliver karamelliseret, vandet fordamper, strukturen bryder ned og olierne bevæger sig udad.

Første riste stadie: Efter den første sprække kan ristningen godt slutte, alt efter hvilken smag du måtte ønske. Det at bønnerne knækker er en måde at høre på, hvilket stadie bønnerne er på, samtidigt med udseendet og duften.

Karamellisering: Karamelliseringen forsætter, olierne forsætter med at trænge ud af og bønnerne udvider sig mens den bliver mørk. De fleste anbefaler at man stopper på dette stadie.

Anden sprække: På dette stadie kan det andet knæk høres – ofte er dette mere tydligt end det første. Bønnerne ændrer karakter og man kan opleve at de begynder at poppe!

Mørk ristning: Når bønnerne bliver meget mørke, bliver røgen mere skarp og sukkerarterne udbrændt. Bønnens struktur nedbrydes mere og mere.

Øv – for sent: På sigt vil sukkerarterne være brændt fuldstændigt og din ristning vil kun blive brugt til en tynd kop, af noget der smager noget i retning, af kul!

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*