Sådan laver du den bedste stempelkaffe

Næsten alle kan lave en kop kaffe, men det kræver træning og ikke mindst forståelse, for at brygge en god kop kaffe. I dag er fokus lagt på det at brygge kaffe i en stempelkande og ved at følge punkterne herunder, får du den absolut bedste stempelkaffe!

stempelkaffe

 

  • Du er kun så god som dine materialer! Udvælg din kaffe med omhu. Det er umuligt at lave en god kop kaffe af middelmådige bønner. Så sørg derfor altid for at vide hvor din kaffe kommer fra. Vælg så vidt muligt bønner, som du selv maler, fremfor pulver og mal den mængde du skal benytte hver gang du skal brygge kaffe.
  • Den rette mængde kaffe er alt afgørende for, om du får det maksimale ud af dine bønner. En nøgleregel er at benytte 7 g kaffepulver pr. kop. Det virker måske af meget, men det vil være det hele værd!
  • Vandet er kerne ingrediensen. Sørg for at benytte vand der fornyeligt er kogt og tag det for guds skyld friskt vand fra vandhanen og ikke noget der har stået i elkedlen fra dagen før. Temperaturen skal gerne være et sted mellem 92-96 grader. Hvis du brygger kaffe med for varmt vand, brænder kaffen på og kommer til at smage bittert. 125 ml til en kop er en god mængde.

Dette er grundprincipperne til at nå i mål med den bedst mulige stempelkaffe. Det er slet ikke så vanskeligt, som nogle kan få det til at lyde – i hvert fald ikke hvis du går efter det simple. Kaffe er en hel videnskab, men du bestemmer helt selv, hvor dybt du ønsker at dykke ned i det. Det er helt acceptabelt at tage et skridt af gangen og se hvor de fører dig hen. Stempelkaffe er en god og forholdsvis simpel brygningsmetode, som også giver dig mulighed for, at eksperimenterer, når du når til det stadie!

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*